#247: Swades: We The People
De har nok at slås med i Indien. Kastesystemet, stor social ulighed, kvinders generelt lavere status i samfundet, børnearbejde, analfabetisme, børneægteskaber… og “Swades: We The People” har noget at sige om det HELE!
Oven i den politiske idealisme i historien om bortrejste Mohan, der forlader USA og jobbet hos NASA (mindre kan ikke gøre det!) for at vende hjem til Indien og sin barndoms nanny, Kavari Amma, er der selvfølgelig også plads til en kærlighedshistorie og en håndfuld sang- og dansenumre. Det er trods alt en indisk film.
Er vi fordomsfulde nu? Det er der sgu nok også en dosis af i filmklubben i dag. Husk at sende os en mail med dine tanker om filmen, om Indien, om medlemmerne, om hvad som helst. For du er også medlem af Verdens Bedste Filmklub.
Podcast: Play in new window | Download