Rimshot #6: Thomas Warberg
En oplagt Thomas Warberg fortæller blandt andet om hvor mange dårlige jokes, der går på en enkelt rigtig god joke, hvordan Thomas Warberg vandt en plads i spillerstaben på “Live fra Bremen”, hvorfor jeg aldrig kommer til at skrive en spydig joke om Stig Rossen, og om hvordan Warberg har spillet en vigtig rolle i at udvikle det boblende comedymiljø i Århus. Og nå jo, om TV 2 Zulus sketchserie “De Nøgne”. Du så den ikke? Nå. Okay. Aha. Men Warberg lærte en del af at lave den. Og det fortæller han om.
NOTER OM EPISODEN: Sketchshowet “De Nøgne” er vist nok udkommet på dvd… men der er sært nok en del netbutikker, der ikke har den på repertoiret, så jeg er faktisk lidt i tvivl?
Podcast: Play in new window | Download