Rimshot #3: Omar Marzouk

Rimshot

For satan da også, så lokker jeg Omar til at fortælle om det hemmelige tv-projekt, han skal arbejde med senere på året! Og han havde lige lovet ikke at tale med nogen om det! Nå. Nu er det for sent at klippe det ud. Omar Marzouk fortæller også, hvordan han endte med at blive stand-up komiker, fordi han ikke kunne finde andre der ville, om at forsøge at slå igennem i London og Edinburgh, og om at arbejde på et tv-projekt i to år, aflevere det til tv-kanalen… og så få at vide, at det aldrig vil blive vist på skærmen.

NOTER OM EPISODEN:
Som nævnt i vores snak, så er en af Omars jokes citeret i “The Naked Jape” af den britiske comedystjerne Jimmy Carr. Jeg nævner i forbifarten britiske Omid Djalili, der har iransk baggrund.

Omars seneste show, “Omskåret”, kan købes på dvd i hans egen web-butik.