Rimshot #2: Mikael Wulff

Rimshot

Mikael Wulff forklarer ikke alt i anden episode af “Rimshot med Lasse Rimmer”. Men han får da forklaret, hvorfor han hellere vil blive venner med folk han arbejder sammen med, end han vil arbejde sammen med sine venner, hvad han lærte af det år, der tegnede til at blive hans bedste arbejdsår nogensinde, men endte med at blive en række fiaskoer, og hvordan Wulffmorgenthaler efterhånden blev en international succes ved en kombination af lykketræf og hårdt arbejde og Politikens glæde over at finde en talentfuld, kvindelig tegneserieskaber i Mikael Wulff og Anders Morgenthaler.

NOTER OM EPISODEN:
Mikael Wulffs første oneman-show hedder “Mikael Wulff Forklarer Alt“. Undervejs nævner vi også blandt andet Wulffs Zulusamarbejde med Frank Hvam på “Kissmeyer Basic” og DR2-serien “Dolph & Wulff”. Desuden Jonathan Katz og animations-serien “Dr Katz” samt Katz’ stand-up-cd “Caffeinated“, og vi runder også Woody Allens arbejde som ung stand-up komiker langt foran sin tid. Til gengæld glemte vi helt både “Wulffs Magasin” og “Fem På Flugt“.