Lasse Rimmer

Lasse RimmerSiden 1993 har Lasse Rimmer optrådt som stand-up-komiker.

Siden har han fungeret som tv-vært på quiz- og underholdningsprogrammer fra “Casper og Mandrilaftalen” over “JEOPARDY!” til “Live fra Bremen”, som radiovært på både “Morgenhyrderne” på Radio 100FM og “Lasse Rimmers Fremtid” og “Weekendtillægget” på Radio 24Syv og som tekstforfatter på tv-programmer og sketchshows som “Vladimir & Kennedy” og “Langt fra Las Vegas”.

Det første soloshow som komiker, “Nævenyttig”, er fra 2010. Showet “Komiker” fra 2012 høstede en nominering til prisen som “Årets Komiker” ved Zulu Comedy Galla samme år, og senest turnerede han med soloshowet “Selvtilfreds”.

Lasse Rimmer er vært på “Eksperterne”, “Rimshot” og “Verdens Bedste Filmklub”.