Afdøde Danskere #23: Knud Den Hellige & Adam Oehlenschläger & Ludvig Holberg

Image-1-2

 

Oktober afsnittet af Afdøde Danskere blev optaget live i Skuespilhuset under Zulu Comedy Festival og lydopsætningen er desværre ingens ven. Men selv om lyden ikke imponerer, så gør den improviserede morskab.

Afsnittet står i helgernes, guldalderdigternes og litteraturens tegn. Der påkaldes både salig helgenkonge Knud, poet Adam Oehlenschläger og den danske litteraturs fader Ludvig Holberg, gennem Sebastian Dorset, Anders Fjelsted og Jacob Wilson.

Den dystre leg med okkultisme afslører at Knud den Hellige sandsynligvis er temmelig beruset i efterlivet, at Adam Oehlenschläger var søn af en masturbatør (men dengang hed det noget andet) og at Ludvig Holberg stadig den dag i dag kan tale flydende norsk og gerne vil have en lille en.